
- hos Værkstedet i Holeby.
Værkstedet
og
fejlfinding af elektronik
Kan Værkstedet i Holeby reparere den megen elektronik der er i min bil ?
Ovenstående er et spørgsmål, vi ofte møder hos kunder i vort firma. For at besvare spørgsmålet er det relevant først at fastslå, hvad der er for nogle ting der oftest går i stykker på nutidens biler.
Selve de elektroniske dele, altså selve "hjernen" i bilen er utrolig sjælden defekt - eventuelle fejl skyldes i langt de fleste tilfælde enten forbindelserne mellem de elektroniske genstande eller en sensor ( føler ). En sensor har foruden den elektroniske funktion også en mekanisk funktion. Disse sensorer "oversætter" så at sige en mekanisk påvirkning til et elektronisk signal som bilens motorstyring eller andre styresystemer i bilen "kan forstå".
De fejl vi derfor oftest "slås med" er fejl i selve "transportvejen" mellem sensorer og "hjernen" f.eks. motorstyringen, altså fejl i de ledninger og stikforbindelser der der leder signalet rundt i bilen.
Det er ikke svært at forestille sig de problemer der kan skabes i de utallige forbindelser når de bliver udsat for den påvirkning der er omkring bilen ved brug. Bilen lever til tider i et barskt miljø med fugtighed og skiftende temperaturer - dette har ikke kun indvirkning på bilens karosseri - det går, i nogle tilfælde, ud over de elektriske dele.
Hos Værkstedet råder vi både over det udstyr der skal til for at fejlfinde på såvel motor- som komfortsystemer i praktisk talt alle biler på de danske veje. Foruden dette udstyr har vi også adgang til de nødvendige data der skal anvendes for at vurdere fejlen.
På fotoet ovenfor til højre er vist en avanceret tester ( af nogle kaldet motortester ) der er i stand til at kommunikere med selv nye bilers motorstyringer og komfortsystemer. Det er også muligt med dette pc - baserede system at udlæse data på bilens datanetværk ( CAN - bus systemer ).
Tilbage til starten af dette afsnit: Kan Værkstedet i Holeby reparere den megen elektronik der er i min bil ?
JA